Informationer

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål omkring klubben. Klik på det enkelte spørgsmål for at se svaret.

Medlemskab koster DKK 200 pr. år.

Kontingentet fastlægges på den årlige generalforsamling i marts.

Deltagelse i møderne koster et mindre beløb, som du betaler samtidig med tilmeldingen. Pengene bruges til forplejning i forbindelse med mødet.

Invitation til det kommende møde sendes ud til medlemmerne på e-mail, og der anvendes tilmeldingssystemet ’NemTilmeld’, som lever op til sit navn.

Samtidig med tilmelding betaler du et mindre beløb til forplejning. Beløbet refunderes ikke ved afbud eller udeblivelse.

Fristen for tilmelding fremgår af invitationen. Tilmelding/betaling er påkrævet for deltagelse.

Til de almindelige møder/foredrag, hvor du har betalt ved tilmeldingen, kan du melde afbud ved at benytte den mail, du fik som bekræftelse på tilmeldingen. Det indbetalte refunderes ikke.

Til større arrangementer eller udflugter, hvor prisen er højere, vil du kunne melde afbud inden tilmeldingsfristens udløb og få dine penge retur.

Sammen med bekræftelse på din deltagelse får du et link, du kan bruge, hvis det bliver nødvendigt at melde afbud.

Bliver du forhindret på dagen for en udflugt, vil arrangøren blive glad for en besked (opringning eller sms), så hele gruppen ikke venter forgæves.

Deltagerantal afpasses til hver enkelt møde, afhængig af lokale og emner. Er en aktivitet ‘fully booket’, overføres du automatisk til en venteliste.

Til udflugter og lignende er deltagerantallet afhængig af de praktiske forhold på stedet. Pladser tildeles efter det gode gamle først til mølle-princip.

Det er du med til!

Klubberne nedsætter arbejdsgrupper, som sørger for planlægning af møderne.

Alle kan komme med forslag til foredragsholdere eller steder, der kunne være interessante at besøge.

Måske kender du en, som kan holde et spændende indlæg på et møde? Måske kan du selv gøre det?

Foredragsholderne modtager klapsalver og en mindre erkendtlighed for deres indsats.

Blixen Klubberne er et netværk for åbne, udadvendte kvinder, som har lyst til samvær foruden foredrag og udflugter. I praksis er det såmænd bare, at du har lyst til at småsnakke med andre i pauserne.

Da alt er baseret på frivillig arbejdskraft, er der høflig selvbetjening af forplejning i pauserne. Og man rydder op efter sig.

Alle medlemmer vil på skift blive involveret i praktikken i forbindelse med møderne. Opgaverne består i at forberede lokalet inden mødet og rydde op bagefter og udføres under kyndig vejledning.

Din hjælp vil blive modtaget med kyshånd.

Hvis et antal medlemmer har en fælles interesse, kan de selv mødes i andre sammenhænge end klubmøderne. Grupperne er helt selvstyrende og fastlægger deres egne rutiner.

Hver gruppe skal have en tovholder, dvs en person nye interesserede kan henvende sig til, hvis de vil være med. Måske er det også tovholderen, der koordinerer aktiviteterne i gruppen.
Det vil være muligt for interessergrupperne at benytte lokaliterne i Frivilligcenteret i Lyngby.

Har du en ide til en ny interessegruppe, kan du give bestyrelsen besked – eller måske selv tage ordet på et møde og “sælge” ideen.

Udfyld formularen på forsiden eller send en mail til [email protected]
Hvis der ikke er plads til flere medlemmer, vil du blive skrevet på venteliste.

Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Lyngby 23 ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.