Velkommen til Blixen Klub Lyngby 23

Et socialt og kulturelt fællesskab for kvinder 60+. Vi er pt. lukket for tilgang, men du kan komme på venteliste via 'Kontakt os' knappen.

Fællesskab, inspiration og netværk

Vi er en del af den nationale forening Blixen Klub Danmark med det fælles formål: “Grobund for fællesskab”.

Medlemmerne skaber selv indholdet af møderne, som er:

  • Inspiration til et aktivt seniorliv
  • Socialt samvær, foredrag, samtaler, udflugter, workshops mm
  • Mulighed for at netværke og skabe nye fællesskaber (interessegrupper)
  • Samvær med det mål at vi skal være klogere, når vi går, end da vi kom
  • Koordineret af bestyrelsen

Der opkræves et mindre beløb for forplejning til medlemsmøderne, og betaling er obligatorisk for alle deltagere.

Invitation til kommende møder sendes ud til medlemmerne på e-mail via tilmeldingssystemet ’NemTilmeld’, og kun de, som har fået plads her, kan deltage. Arrangementerne kan være overtegnede, og man kan risikere at komme på venteliste.

Medlemskontingentet er DKK 200,00 årligt. Kontakt til klubbens bestyrelse, f.eks. vedr.  medlemskab, sker via “Kontakt os” knappen.

I Lyngby-Taarbæk kommune har vi tre klubber: Blixen Klub Lyngby 18, Blixen Klub Lyngby 20 samt Blixen Klub Lyngby 23. Det vil kun være muligt at være medlem i én af klubberne.

Medlemsmøder afholdes mandag i ulige uger kl. 10:00-12:00 i:

Forhuset, Lyngby Idrætsby
Lundtoftevej 53,
2800 Kgs. Lyngby

Bus 180 og 300S fra Lyngby St.

“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen

Bestyrelse

Et hold aktive, frivillige kvinder har taget initiativ til oprettelse af en ny Blixen Klub i Lyngby. På baggrund af input fra medlemmerne sørger vi for aftaler med interessante foredragsholdere, finder spændende udflugtsmål, workshops mm . Ligeledes klarer vi økonomisiden og andre aftaler vedrørende klubbens drift, herunder også oprettelse og vedligeholdelse af klubbens hjemmeside.

"Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen." - Isak Dinesen

Forplejnings-grupper

Medlemmer i forplejningsgrupperne gør på skift klar til møderne, dvs. sørger for stole, kaffe og lidt lækkert at spise. Oprydningen deltager alle i.

Find os på på Facebook!

Facebook-gruppen: 'Blixen Klub Lyngby 23' er for medlemmer til intern kommunikation og administreres af bestyrelsen. Medlemskab af gruppen ansøges via Facebook.

Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Lyngby 23 ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.